Forretningsområder
Max Manus samarbejder i dag med størstedelen af den danske sundhedssektor: private og offentlige hospitaler, praktiserende læger og speciallæger, men også med diverse offentlige institutioner og organisationer samt private virksomheder.
Vores digitale dikteringsløsninger bliver brugt af mange forskellige typer virksomheder og organisationer. Produkterne kan benyttes som enkeltstående produkter eller som systemløsninger. Derudover har eksempelvis sundhedssektoren opnået flere fordele ved at skifte til digital diktering, hvor vi i samråd med vores samarbejdspartner, har udviklet specialløsninger, som knytter diktat og patient sammen direkte i deres interne journalsystemer.
Vi tilbyder på nuværende tidspunkt talegenkendelsesløsninger til blandt andre speciallæger og hospitalernes specialeområder, patologi og røntgen samt til det mere brede multimedicinske område. Mere end 1.000 læger anvender dagligt vores løsninger på hospitaler og klinikker i Danmark.
Taleteknologien bliver benyttet integreret med de eksisterende Elektroniske Patient Journal systemer (EPJ) eller som enkeltstående løsninger hos eksempelvis praktiserende læger og speciallæger, der igennem de seneste år med stor succes har taget vores løsninger i brug i deres private praksis og har opnået de samme fordele som hospitalerne.
Max Manus deltager løbende i forskningsprojekter indenfor sundhedssektoren, som har til hensigt at udvikle nye muligheder i dansk taleteknologi.
Max Manus er officiel Nuance distributør, og vores løsninger og produkter udvikles løbende i samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere med speciale inden for vores forretningsområder og kundesegmenter.