Praksissektoren
Max Manus A/S har leveret løsninger til praksissektoren i 7 år, heraf de seneste 4 år også indenfor talegenkendelse.
Talegenkendelse anvendes i dag i hele landet i mere end 90 lægehuse og indenfor de forskellige specialeområder. Det forventes, at der indenfor 5 år vil være over halvdelen af de danske specialelæger, der anvender talegenkendelse.
Integrerede løsninger udvikles i et samarbejde mellem Max Manus A/S og den enkelte praksisleverandør af patientadministrative systemer.
Max Manus A/S implementerer primo 2010 nye integrerede talegenkendelsesløsninger til flere nye og eksisterende brugere, som betyder, at der fra praksisjournalen kan anvendes taleteknologi og diktering.
Dette vil føre til endnu et forbedret værktøj for landets læger i praksissektoren i deres meget travle hverdag. Brugen af de nye systemløsninger kan tidseffektivisere deres arbejdsproces i patientbehandlingen. Samtidig er sektoren, ligesom på landets hospitaler, ramt af ressourcemangel. Det kan anvendelsen af talegenkendelse afhjælpe, idet lægerne selv har mulighed for at færdiggøre det enkelte notat omkring patientbehandling uden behov for sekretærhjælp.
Læs mere om de forskellige fordele ved brugen af SpeechMagic™ og SpeechEditor™.
Digital diktering løsning til Praksissektoren
Max Manus A/S har stor erfaring med levering af både analoge og digitale dikterløsninger til praksissektoren fordelt over hele Danmark. I de seneste år har vi implementeret mere end 8000 digitale arbejdspladser i Danmark og Norge - og succesen fortsætter.
Speechmax Exec™ dikteresystemet er den brugervenlige, fleksible og effektive løsning, som anvendes til at afvikle diktater (f.eks. diagnose, intervention, behandlingsplan, epikrise og meddelelse til hjemmepleje). Med udgangspunkt i de organisatoriske gevinster som f.eks. effektivisering af arbejdsgange, optimal ressource-allokering og valgfri placering af arbejdsstation.