Løsninger til patologi

Max Manus er i dag den førende leverandør til sundhedssektorens patologiske specialeområde.

Vi har et tæt samarbejde med de danske hospitaler samt deres EPJ leverandører. I de seneste år har der været særligt fokus på talegenkendelse og de muligheder og fordele, som teknologien giver.

Vi har bl.a. i samarbejde med Logica udviklet et modul, specielt tilpasset patologens arbejdsgang.
Vi og vores samarbejdspartnere forventer, at denne løsning bliver det nye arbejdsredskab for landets patologer de kommende år.

Løsningen giver brugerne helt nye anvendelsesmuligheder indenfor taleteknologi, eksempelvis talegenkendelse, talekommandoer og ikke mindst talestyring – alt sammen på dansk!

Patologen kan aflevere svar og betjene pc'en alene ved brug af stemmekommandoer. Derved er hænderne frigjort til at kunne styre mikroskopet og håndtere de forskellige prøver.

Ved hjælp af stemmen kan der navigeres rundt mellem felterne på skærmen. Endvidere er der mulighed for at foretage diagnoseregistrering via talegenkendelsen og at bede patologisystemet om at anvende standardtekster. Patologen kan således aflevere en fuld beskrivelse af en prøve uden at skulle lægge den til side for at betjene pc’en.

En yderligere gevinst ved talegenkendelsen er, at patologen kan færdiggøre sin svarafgivelse, uden at der er behov for efterfølgende slutregistrering af sekretæren. Hermed kan de patologiske afdelinger levere prøvesvar hurtigere og dermed bidrage til, at svartidsgarantierne inden for (eksempelvis) kræftbehandlingen kan overholdes.

Anvendelsen af talegenkendelse integreret i hospitalernes patologiske systemer gør det blandt andet muligt for patologerne at besvare de mange prøver meget hurtigere end hidtil og derved reducere svartiden til patienterne markant. 
Læs også: Talegenkendelse integreret i Patologisystemet på Århus Sygehus