Max Manus A/S leverer talegenkendelse til Region Sjælland
It-mediet Version2 omtaler i en artikel, mandag den 8. februar, CSC Scandihealth’s aftale med Region Sjælland om et nyt It system til samtlige af regionens 10 sygehuse.
Aftalen mellem CSC og Region Sjælland indeholder en regional integreret talegenkendelsesløsning – leveret af Max Manus A/S - til CSC’s elektroniske journalsystem OPUS.
Lægerne skal fremover bruge talegenkendelsesløsningen til indtaling af deres notater. Dette vil spare lægesekretærerne for den arbejdstid, som de hidtil har brugt på afskrivning af diktater. Desuden skaber det en hurtigere tilgængelighed af journalnotatet for det sundhedsfaglige personale på tværs af regionens sygehuse.
For mere information om talegenkendelse kan du kontakte Key Account Manager Michael Gerstrand eller Key Account Manager Jan Humle.