Max Manus A/S har indgået en historisk banebrydende aftale med CSC Scandihealth A/S og Region Sjælland
Region Sjælland har besluttet at indføre talegenkendelse til mere end 1.500 læger i hele regionens sygehusvæsen.
Aftalen mellem CSC Scandihealth A/S og Region Sjælland indeholder en regional integreret løsning på digital diktering og talegenkendelse, som leveres af Max Manus A/S.
Løsningen integreres til eksisterende journalsystem OPUS arbejdsplads, leveret af CSC Scandihealth A/S og kommer til at dække hele det somatiske område samt Psykiatrien.
Denne systemløsning skaber mulighed for, at det sundhedsfaglige personale på tværs af regionens sygehuse får fuldt elektronisk overblik over afskrevne notater, samt diktater som afventer afskrivning.
Indførelse af talegenkendele forventes at skabe en hurtigere ”aflevering” af lægens journalnotat. Notatet indtales direkte af lægen via computeren, hvorved tidsforbruget ved journalhåndtering nedsættes og skaber mulighed for effektivisering af arbejdsprocessen og minimerer samtidig eventuelle fejl.
CSC Scandihealth er Skandinaviens førende leverandør af sundheds-it-produkter og –tjenester. CSC Scandihealth her udviklet/leveret elektronisk patientjournaler og løsninger til komplekse sundhedsvæsenorganisationer i mere end 35 år. CSC er CSC’s nordiske kompetencecenter for løsninger til sundhedssektoren. CSC Scandihealth er ejet af CSC.
Max Manus A/S er Skandinaviens førende leverandør af talegenkendelseteknologi. Max Manus A/S er medlem af Max Manus Group som igennem årene har leveret løsninger til mere end 8.000 bruger.
Max Manus A/S, Søborg d. 10. marts 2010