Max Manus' uddannelsespakke.
I forbindelse med implementering af nye tekniske løsninger, tilbyder Max Manus en komplet uddannelsespakke, der indeholder: foranalyse, undervisning, implementeringsstøtte samt effektvurdering.
Foranalyse
Vores uddannelsespakke tager afsæt i en foranalyse af nuværende og fremtidige arbejdsgange. Arbejdsgangsanalysen kortlægger de ændringer den nye teknologi medfører, og danner udgangspunkt for opsætning af systemet samt tilpasning af undervisning af slutbrugeren – med de nye roller og arbejdsgange, som den nye teknologi medfører. Herved sikres den optimale udnyttelse af, at den nye teknologi forløber i fin harmoni med de enkeltes arbejdsgange.
Undervisning
Selvom undervisningen ses som en mindre del af et samlet projekt, ser vi det som en meget vigtig og central faktor for en succesfuld implementering.
Et detaljeret undervisningsforløb udarbejdes sammen med hver enkelt kunde, afhængig af kundens ønsker og behov.
Undervisningen er opdelt i en række forskellige kategorier og moduler:
Undervisning af IT-medarbejder ved større installationer:
- Helpdesk uddannelse
- Klient/server uddannelse
Undervisning af system bruger - digital diktering:
- Superbruger
- Slutbruger
Undervisning af system bruger - talegenkendelse:
- Fælles introduktion
- Superbruger
- Slutbruger
- Ordbogsansvarlig
Implementeringsstøtte
Som en del af Undervisningsafdelingens tilbud er tilstedeværelse ved og kort efter driftsstart, hvor det slutbrugerne har lært, skal omsættes til virkelighed, og de nye arbejdsgange skal stå deres prøve. Kunderne skal således tilbydes, at vi er til stede som dem, der kan bevare overblikket, når tingene begynder at gå stærkt.
Effektvurdering
Kunden tilbydes, at vi måler effekten af indførslen af ny teknologi. I effektvurderingen indgår såvel kvantitative som kvalitative data. Et samarbejde med teknisk afdeling er således ønsket, hvor de står for de kvantitative målinger og vi står for de kvalitative. Det forudsættes at man ved en effektvurdering også har været involveret tidligt i forløbet, f.eks. i forbindelse med en arbejdsgangsanalyse.
