Medicinsk Afdeling i Vejle har øget arbejdsglæden og elimineret antallet af uskrevne diktater

Efter implementering af talegenkendelse i 2006 har sekretærerne fået tid til de vigtigste opgaver, og lægerne klarer selv dokumentationen i patientjournalen.

I 2006 blev talegenkendelse implementeret og efter bare et år, kunne afdelingen dokumentere en stigning i patient flowet på 10%, og sekretærerne havde fået op til 30% mere tid til andre og vigtigere opgaver end afskrivning af diktater.

Torben Nathan, specialeansvarlig overlæge på medicinsk gastroenterologisk afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, oplyser, at det ikke var en helt uproblematisk opstart.

Talegenkendelsesprofilen skulle først og fremmest trænes op, ligesom afdelingen generelt skulle lære de nye rutiner at kende. Det krævede en ekstra indsats fra alle brugere med ekstra fokus på, at tale tydeligt og være meget omhyggelig med hele tiden at rette fejl.

”Det er korrekt, at lægerne i dag bruger mere tid på dokumentation end tidligere. Det skyldes at de selv opretter og godkender diktatet. På trods af dette sparer de tid, fordi de ikke mere skal samarbejde med en sekretær omkring diktatet. De skal heller ikke længere jagte dokumentnotater, der afventer afskrivning, fordi de mangler oplysninger, for at kunne behandle en patient” udtaler Torben Nathan.

85% tilfredshed blandt lægerne, mod tidligere 20%, vidner om at talegenkendelse har gjort en stor positiv forskel.

Baggrunden for indføring af talegenkendelse, var ønsket om at spare tid, øge patient flowet og reducere omkostningerne på afskrivningsopgaverne.

I dag har Sygehus Lillebælt talegenkendelse på langt de fleste afdelinger.

Torben Nathan
specialeansvarlig overlæge på medicinsk gastroenterologisk afdeling på Sygehus Lillebælt Vejle