Workplace

Stiftede første gang bekendtskab med stemmegenkendelse på en kongres i New York i 2004. Sælgerne på standen blev trætte af mig, da jeg vendte tilbage igen og igen. De kunne se på mit badge, at salg med min danske baggrund nok var lidt vanskeligt. Men da de blev tilstrækkeligt trætte, viste de mig systemet fra A-Z, og jeg vidste nu, at stemmegenkendelse kunne fungere. Men altså kun med en engelsk ordbog.

Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus var en af de afdelinger, der startede med at benytte Max Manus. Jeg så hvordan deres notater blev længere og længere og mere og mere korrekte. Dette samtidig med at en otologkollega startede med at benytte systemet og at det kunne fungere hos denne, var baggrunden for at jeg startede med Max Manus. Det var vist i 2007.

Har kørt med Max Manus siden da. Alle notater skrives via stemmegenkendelsesprogrammet – og det fungerer.

Man får det ikke til at skrive “højt fra træets grønne top….” uden gentagne fejl, men for en øre-, næse- og halslæge fungerer systemet bare optimalt. Mange af notaterne minder jo trods alt om hinanden. Sekretær, der skal læse korrektur og lignende, benyttes ikke, men det skrevne notat bliver gjort færdigt efter hver patient og ført til journalsystemet. Man kan altså få notaterne gjort færdige med det samme, der er ikke noget med “barnets 1. sygedag”, overarbejde eller lignende, – og man sparer altså personaleudgifter.

Men der er visse problemer. Systemet tager ikke telefonen og der laves ikke kaffe. Dybt utilfredsstillende

Preben Bjerregaard
Øre- næse- halslæge i Vejen