Talegenkendelse er mere end blot tale til tekst

Randers Kommune er blandt de førende kommuner, når det kommer til brug af talegenkendelse. Mindre tidsforbrug, bedre ergonomi og nytænkning af arbejdsgange er ifølge Henry Erdmann nogle af de positive fordele, han oplever ved dagligt at benytte talekendelse.

Sagsbehandler i Randers Kommune Henry Erdmann har de seneste små fem år været flittig bruger af talegenkendelse.

Selvom Henry Erdmann aldrig har været bange for IT og systemer, er det ikke den teknologiske del af talegenkendelse, der er den primære kilde til hans begejstring; det er derimod tidsbesparelsen.

”Tiden er den helt store driver. Det går simpelthen ekstremt hurtigt med talegenkendelse, og jeg får virkelig noget fra hånden. Dernæst kommer de ergonomiske fordele. Efter at have arbejdet ved et tastatur gennem store dele af mit arbejdsliv, er det rart at slippe for den anstrengende stilling, og endelig må jeg også indrømme, at jeg nu arbejder mere effektivt,” fortæller Henry Erdmann.

Sæt rutineopgaver i system og spar tid

Rutineopgaver kan hurtigt kvæle arbejdsglæden og i stedet invitere til diverse overspringshandlinger, som spænder ben for effektiviteten. Men ifølge Henry Erdmann kan rigtig mange gentagende arbejdsgange og funktioner sættes i system, så det hele går hurtigere.

”I løbet af en arbejdsdag besvarer jeg talrige henvendelser fra borgere, og ofte benytter jeg de samme formuleringer. Det kan hurtigt føles som gentagende og tidskrævende arbejde at skrive det samme og det samme. Men da alt kan systematiseres med auto-tekster og sekvenser, oplever jeg det som en stor tidsbesparende gevinst, at jeg nu er fri for at skrive tidskrævende rutinetekster. Den grundlæggende systematisering af rutinemæssige arbejdsgange og funktioner har i den grad sat turbo på opgaveløsningen og ændret min arbejdsdag.”

Tale er guld værd

En anden tidsbesparende faktor er det indlysende faktum, at man taler langt hurtigere, end man skriver. Alle uanset jobfunktion vil derfor opleve en mulighed for at arbejde smartere og få foræret mere tid.

”Der er ingen tvivl om, at tale-til-tekst går ekstremt hurtigt. Med talegenkendelse sparer jeg enormt meget tid, for jeg kan tale fire til fem gange så mange tegn ind, som jeg kan skrive på et tastatur. Så for mig er tale guld værd,” forklarer Henry Erdmann.

Han understreger dog, at det kræver lidt at spare tid. Systemet skal nemlig lære din profil at kende og opbygge et ordforråd i en ordbog.

”Men lige fra starten oplevede vi en høj genkendelsesgrad, og det bliver hele tiden bedre.”

Slip tastaturet og få frihed til bevægelse

Ergonomiske fordele er måske ikke det første og afgørende argument for at indføre talegenkendelse, men ikke desto mindre oplever brugere af systemet det som en stor fordel, at man ikke hele dagen behøver sidde stationær foran skærm og tastatur.

”Rent faktisk kan man stort set undgå at bruge tastaturet, ligesom man kan blive fri for at åbne og lukke programmer. Teoretisk set kan man helt fjerne tastatur og mus og udelukkende bruge talegenkendelse,” siger Henry Erdmann, der selv sætter pris på friheden til bevægelse.

Stille tale i storrum fungerer

På mange danske arbejdspladser er solokontoret erstattet af storrumskontorer, og det kan derfor opleves som grænseoverskridende eller forstyrrende at skulle tale med sig selv i stedet for mere anonymt at skrive på et tastatur.

I Randers Kommune er sagsbehandlerne organiseret i grupper fordelt på et antal større kontorer, og her har flere da også oplevet barrierer i forhold til at skulle i gang med talegenkendelse.
”Nogle bryder sig ikke om tanken om, at skulle tale i et rum, hvor vi sidder mange sammen. Men hvis du taler tydeligt, behøver du ikke tale særligt højt, fordi systemet hurtigt genkender din måde at tale på,” forklarer Henry Erdmann.

Det er derfor hverken et problem at være flere i samme rum eller sidde direkte over for hinanden.

Tidsbesparelse er gulerod for forandringer

I Randers Kommune er Henry Erdmann passioneret superbruger af talegenkendelse, og han motiverer gerne andre til at skifte tastatur ud med tale.

Alle mennesker er dog ikke lige vilde med forandringer, og Henry Erdmann oplever også den klassiske modvilje mod at ændre adfærd.

”I første omgang er det altid lettere at gøre, som man plejer, og jeg indrømmer også, at man i starten lige skal yde en indsats for at kunne høste fordelene på den lange bane. Men når mine kolleger med egne øjne ser, at min tale flyver ind som tekst, er tidsbesparelsen åbenlys for enhver.”

Tendensen er da også, at flere brancher og flere kommuner har set lyset i forhold til at benytte talegenkendelse, og i Randers Kommune er det intentionen at fortsætte med at forvandle tale til tekst.